Mine foredrag

Der florerer mange tal omkring unge og deres oplevelse af trivsel – eller mangel på samme. I forsøget på at komme ind under tallene har vi på Center for Ungdomsstudier fået 25 helt unikt normale elever på en række ungdomsuddannelser (STX, HHX, HTX, EUX, EUD og FGU) til at introducere os til forskellige arenaer i deres liv – hverdagen, deres venner, familie, fritid, festerne, dér hvor de oplever at trives, og dér hvor de oplever sig udfordret. Og hvad de tænker om politik, klima og fremtiden?

Vi har fulgt dem i et års tid, og det spørgsmål vi gerne vil blive klogere på, er, hvordan unge i hverdagen ¨konkret håndterer de transitioner, der naturligt følger i overgangen fra teenage- til ungdomslivet”? Begrebsparret trivsel-mistrivsel anvendes ofte meget binært, men spørgsmålet er, om det i mødet med et ganske almindeligt ungdomsliv giver den helt store mening at stille tingene så skarpt op? Kan man opleve at være udfordret på nogle områder, og samtidig opleve at man helt overordnet trives? Kan man godt være både skrøbelig og udfordret på nogle områder af livet og samtidig også opleve sig som robust og stærk?

Svaret på dette spørgsmål er naturligvis JA, og via udsagn fra de 25 medvirkede skal vi dykke ned i, hvordan ungdomslivet opleves i 2020erne, hvilke strategier de bruger i forhold til at håndtere de modsætninger de oplever, og hvilke forventninger de har til de ”sekundære” voksne, de møder i forbindelse med deres ungdomsuddannelse.

I dette foredrag er der fokus på at forstå, hvilken betydning de ændrede rammevilkår har for unges arbejde med at finde svar på de eviggyldige ungdomsspørgsmål: ”Hvem er jeg”? ”Hvad skal jeg”? ”Hvem skal jeg det sammen med”? Og hvad betyder det, at svarene på disse spørgsmål skal findes sammen med jævnaldrende venner, der er lige så kloge/”dumme” som en selv, samt ”livsunge” forældre, der i nogen grad selv går og tumler med de samme spørgsmål? Hvilken rolle spiller såkaldte ”influencere” i forhold til unges arbejde med deres identitet? Og hvilken betydning har de organiserede fritidsaktiviteter som idræt, musik og spejder? Bliver de unge til nogen mens man går til noget, og er det primært i fritidslivet, at de oplever ”frirum”, eller er der også andre vigtige frikvarterer i deres liv?

Der er nogle af de spørgsmål der sættes fokus på i foredraget, der baserer sig på interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt 2100+ elever i 7-9. klasse foretaget i november 2024. En undersøgelse, der i øvrigt klart modbeviser, at ”influencere” er de vigtigste inspirationskilder i unge liv! Her skal vi kigge i en helt anden retning, men hvilken? Det er noget vi vil dykke ned i med forbindelse med oplægget!

Danske unge spiser stadig sundere, fester mindre, er mindre kriminelle, gør sjældent ”oprør”, og gør i vid udstrækning det, de bliver bedt om! Samtidig viser en række undersøgelser også, at unge oplever at deres trivsel er under pres – de er stadig mere kropsutilfredse, mere ensomme, går til psykolog, sover mindre, brugere mere medicin, oplever sig stadig mere stressede osv. Udtrykt i overskriftsform så opfører det store flertal af danske unge sig rigtig pænt, MEN en ret stor gruppe oplever, at de ikke har det særlig godt

I oplægget vil der være fokus på at identificere de faktorer, der har betydning for, at danske unge oplever at deres trivsel er truet, herunder betydningen af den ”offentlige” italesættelse af trivsel. Vi skal også kigge på, hvad der skal til for at udvikle robuste og livsduelige unge. Herunder et særligt fokus på, hvad der kendetegner de voksne, som har en direkte betydning for at børn og unge udvikler en ”robusthed”, der gør, at de har mod på at give sig i kast med ungdomslivet. En central pointe i oplægget vil være, hvordan vi som ”voksne” – på en brugbar og konstruktiv måde - kan være med til at italesætte, at de transitioner som er helt naturlige i overgangen til ungdomslivet – opbrud, det at blive valgt fra, ”identitetsforvirring” m.v. - ikke er identisk med mistrivsel. Men netop er transitioner, der - selvom det kan føles som verdens undergang - for de fleste er forbigående og dermed sjældent livstruende!

Med jævne mellemrum er der begivenheder, der kan betegnes som ”gamechangers”, forstået som hændelser eller opfindelser, der meget håndgribeligt og helt grundlæggende ændrer præmisserne for vores liv som mennesker. En sådan begivenhed fandt sted i San Fransisco i 2007, da Steve Jobs præsenterede den første iPhone – og i den forbindelse proklamererede, at den ville ændre verden. Han fik i dén grad ret!

For de børn og unge der er født efter 2007 – ”Generation Alpha”- har lanceringen af iPhonen været ”generationsdefinerende”. De har fået en iPad i hånden, før de kunne tale, og skærmene – i mange forskellige udgaver – er altid ved eller i hånden. I 2009 lancerede FB en ”like”-funktion, og i 2010 kom den første IPhone med frontvendt kamera, som gjorde det nemmere at interagere med ens netværk – og resten af verden! Men hvad betyder de ændrede rammevilkår i forhold til f.eks. deres evne til at indgå i fællesskaber, værdier, drømme og forventninger til voksne?

Med afsæt i en undersøgelse foretaget blandt 1100 elever i 3-6.kl, samt deres forældre, er ambitionen med foredraget, at vi sammen kommer ind hovedet på en generation af piger og drenge, der på en del områder vokser op under helt anderledes rammevilkår end de ”voksne”, som de møder i deres hverdag.

Vi skal også se på de voksnes funktion i Generation Alphas liv. For såvel hverdagen som store spørgsmål i livet kalder stadig på følgeskab og modspil af nysgerrige voksne, der er nogenlunde opdaterede på, hvad der er på spil, når man er 11-12 år gammel. Det kræver voksne, der - selvom de med jævne mellemrum oplever at ”være helt væk” – alligevel tør være nysgerrige og spørgende i forhold til arenaer og temaer, hvor de ikke umiddelbart er på hjemmebane. Det er denne proaktive nysgerrighed som foredraget udfordrer til – og giver bud på, hvordan det den kan praktiseres, uden at det bliver ”akavet”!

I overgangen fra grundskolen til gymnasiet oplever eleverne markante forandringer. De får flere lektier & afleveringer, og andelen der har fritidsarbejde fordobles. Mange får også længere transporttid, og mødet med gymnasiet er også mødet med en festkultur, som de færreste er i ”form” til, Endelig forsvinder forældrene i nogen grad ud af ”ligningen”, og eleverne oplever en høj grad af egetansvar i forhold til at lykkes såvel fagligt som socialt. Man kan godt forstå, at en del af dem oplever det som en vanskelig overgang!

Med udgangspunkt undersøgelsen ”Man skal være en succes”, som baserer sig på svar fra ca. 2000 elever fra STX og HHX, samt et følgestudie af 25 unge i alderen 15-21, vil der i oplægget blive introduceret til elevernes perspektiver på undervisning, fester, venner, forældre, trivsel, fritid og fremtidsforventninger.

Et centralt fokus i oplægget er, hvordan at vi kan italesætte de flertalsmisforståelser, der for mange er en drænende følgesvend i mødet med de gymnasiale uddannelser:

"JEG føler mig usikker i forhold til at skulle agere på nye arenaer, mens de andre ser ud til at have helt styr på det!" De virker ikke utrygge i forhold de øgede faglige krav, festkultur og alt det andet der følger med i overgangen til gymnasiet!

Og virkeligheden er selvfølgelig anderledes, men hvordan kan vi italesætte det på en konstruktiv måde, der gør, at en større andel af eleverne får en lidt mere afslappet tilgang til det at begynde på en ungdomsuddannelse?

Oplægget kan målrettes mod såvel elever som undervisere på de gymnasialeuddannelser, samt som oplæg i forbindelse med forældremødet på 1.år.

Hvorfor tager yngre medarbejdere ikke selvstændige initiativer, og hvad skal der til for at motivere dem til at tage ansvar i hverdagen? Hvad er baggrunden for, at de har højere sygefravær end ældre medarbejdere? Er det fordi, de er mere syge, eller er der andre ting på spil? Hvilke arbejdspladser og hvilke former for ledelse efterspørger de? Hvordan får man dem til at arbejde sammen med medarbejdere, der har været i virksomheden i længere tid? Hvorfor vil det store flertal – i udgangspunkt - ikke være ledere?

Med afsæt i en introduktion til de generelle kendetegn for Generation Z vil der i oplægget være bud på, hvordan man som en virksomhed kan rumme såvel elever som nye yngre medarbejdere. Unge, der ofte har helt andre forventninger til arbejdslivet, end de medarbejdere der har arbejdet i virksomheden gennem længere tid? Og bud på, hvordan man skaber en virksomhedskultur, hvor generationerne gensidigt udfordrer og udvikler hinanden.

En central pointe i oplægget er, at det ikke handler om at ”fastholde Generation Z”. Men i højere grad om at udvikle arbejdspladser hvor de oplever at udvikle sig fagligt, samtidig med
at de bliver klogere på sig selv, livet og verden.

Vi genkender dem når vi møder dem. Ildsjælene….. Dem der står på halgulvet, ude på banerne og sidder i bestyrelserne. Dem som får ”foreningsmaskineriet” til at løbe rundt i små som store foreninger. Men hvem er de - de der frivillige ildsjæle? Hvad er det, der driver dem? Hvad kan vi lære af dem og hvordan får vi rekrutteret næste af generation af ildsjæle og alle de andre typer af frivillige, der er brug for en forening?

I efteråret 2024 blev 12 foreningsledere interviewet af Center for Ungdomsstudier omkring deres indgang til frivilligt arbejde. De fleste var udpeget af specialforbund, og flere af dem havde fået priser for deres frivillige engagement. Det vigtigste formål med projektet var at undersøge, om der er noget i disse 12 ildsjæles beretninger, som kan hjælpe nutidens foreningsledere i deres praksis for at få flere frivillige. Kan frivillighed sættes på formel?

Til dette er svaret ja – det kan det, men det kræver en kultur, struktur og prioriteringer der
understøtter frivilligheden.
Det svar efterlader allerede en del foreningsledere med en vis træthedsfølelse, fordi vores
virkelighed jo ofte er, at vi allerede er presset af de mange andre opgaver, som
foreningsledelse indebærer.

Oplægsholderne er begge erfarne aktive foreningsledere, og i oplægget er der fokus på, at vi
sammen udvikler en funktionel tilgang til frivillighed – altså noget vi konkret kan gå i gang
med på mandag!

I oplægget vil vi tage afsæt i følgende findings med fra undersøgelsen af ”ildsjæle”

- At den mest betydende faktor er, at de bliver spurgt!
- At det sjældent er noget, de har planlagt
- At dem der pt. udfordrer vores praksis og kultur, måske også er dem, der om nogle få
år, prioriterer at bruge tid og ressourcer på at stå i spidsen for den lokale forening?
- At frivillighed ikke kan sættes på formel, og det ikke er til at sige, hvem der bliver
fremtidens ildsjæle?

Med afsæt i dette udvikler vi sammen med jer et bud på hvordan I som forening - med de ressourcer og kompetencer I har til rådighed - kan etablere en kultur og struktur, hvor I er meget mere proaktive og systematiske i jeres bestræbelser på at invitere ”alle” ind i fællesskabet? Måske særligt overfor unge- og forældremålgruppen som målt på antal er det måske største (uudnyttede) potentiale?

Oplægget afvikles i samarbejde med Lene Karsbæk, kandidat i idræt med erfaring fra Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, og som udviklingschef i Dansk Håndbold. Hun er pt. forperson i FIF Håndbold og sidder i bestyrelsen for Frederiksberg Idrætsunion.

Med afsæt i en kort introduktion til aktuelle ungdomskulturelle strømninger og en række undersøgelser omkring det frivillige B&U-arbejde, sættes der i foredraget fokus på, hvad der gør, at børn og unge melder sig hhv. ind og ud af frivillige organisationer. Foredraget præsenterer de unges forventninger til trænere, ledere, aktiviteter m.v., og hvordan man kommer i gang med konkrete fornyelsesprocesser i det frivillige B&U-arbejde. Og det indeholder med garanti ingen lette svar.

Et vigtigt fokusområde i oplægget er, at foreningslivet udgør en af stadig færre såkaldte
”analoge arenaer” i børn og unges liv. En arena hvor man i nogen grad skal lære alt det,
som vi ”voksne” i gamle dage lærte på gaden. Altså det at indgå at indgå relationer, blive
udfordret, blive dygtig til noget m.v.

Hvordan bliver vi mere ambitiøse på det analoge fællesskabs vegne, og hvordan bruger vi det i vores branding, at foreningsliv ikke ”bare” handler om aktiviteten, men også om at spille børn og unge gode til andre områder i livet?