Mine foredrag

Danske unge oplever i stadigt stigende grad at være en del af en præstationskultur, hvor der undervises to the test, og hvor fokus er på bestå snarere end at forstå! De oplever, at de stadig tidligere skal præstere – de bliver løbende vurderet via nationale tests og i 6. klasse kommer UU-vejlederen første gang  og fortæller om uddannelsesparathed til elever, der er 12 år gamle! Og pigerne er et kapitel for sig selv – de lever i en verden, hvor det perfekte er blevet det normale, og hvor angsten for at fejle – dvs. få et 7-tal! – fylder rigtig meget!

Hvilke strategier anvender danske unge i forhold til at håndtere de mange krav? Hvad betyder det for de unges livskvalitet,  at de konstant skal præstere? Hvilke ”frikvarterer” er der i deres liv? Hvad kan ”voksne” gøre for at støtte unge så de håndterer det ydre pres på en sund måde? Det er nogle af de temaer, der sættes fokus på i dette oplæg, som baserer sig på en undersøgelse blandt 3000 elever i udskolingen og på landets ungdomsuddannelser.

Hvis vi skal ”nå” de 20% af eleverne, der pt. ikke  knækker ”uddannelseskoden” og de 40%, der hver eneste dag møder mere mindre demotiverede ind i udskolingen – er vi nødt til at arbejde med en anderledes og mere varieret skoledag bl.a. ”Åben Skole”. Skolereformen åbner op for en større grad af samarbejde med erhvervslivet, foreninger m.v. og en række udviklingsprojekter peger på dette samarbejde kan være med til dels at øge trivslen og fagligheden blandt eleverne, men også være med til at give foreningslivet flere medlemmer og gøre det nemmere for virksomheder at rekruttere fremtidens lærlinge.

I oplægget vil der blive introduceret til en række grundlæggende forudsætninger for at samarbejdet kan lykkedes, så det skaber værdi for alle de involverede parter og ikke mindst eleverne.

Danske unge spiser stadig sundere, de dyrker mere motion, de drikker mindre, de er mindre kriminelle m.m. Samtidig viser en række undersøgelser også, at unges trivsel er under massivt pres – de er stadig mere kropsutilfredse, går til psykolog, sover mindre, spiser mere, medicinerer mere, er mere stressede osv. Udtrykt i overskriftsform så opfører det store flertal af danske unge sig rigtig pænt, MEN de har det ikke særlig godt!

I oplægget vil der være fokus på at identificere de faktore,r der har betydning for, at danske unges trivsel er truet, og hvad der skal til for at udvikle robuste og livsduelige unge – herunder et specielt fokus på, hvad der kendetegner de voksne, som har en direkte betydning for at børn og unge udvikler en ”robusthed”, der gør, at de har mod på at give sig i kast med ungdomslivet.

I gamle dage legede man med dukker , i dag er man ”sammen” omkring en virtuel avatar, men legen er i udgangspunkt den samme!” – foredraget her bringer perspektiver på de ”digitale indfødte”.

Nutidens børne- og ungdomsliv adskiller sig i udgangspunkt ikke væsentligt fra tidligere tiders børne- og ungdomsliv. De leger stadigvæk ”røvere og soldater”, er sammen med deres venner, samler og bytter alt mellem himmel og jord. Derimod har rammen omkring disse aktiviteter ændret sig. ”Røvere og soldater” er blevet til Call of Duty, de bytter YouTube-klip i stedet for glansbilleder, og reelt er de mere sammen end tidligere – men ofte ikke ansigt til ansigt.

Det store flertal navigerer i en ung alder hjemmevant i det digitale rum, de behandler hinanden ordentligt og deres primære frygt er ikke, at de møder ”klamme typer”, men om de mister et ”level” i et spil! Udfordringerne i det virtuelle er især, at en lille gruppe ikke agerer kompetent, at børn og unge ikke altid overvejer de spor de sætter, og at det virtuelle ofte er en voksenfri arena.

I oplægget vil der være fokus på en introduktion til, hvordan børn og unge færdes på nettet – herunder: Hvilke udfordringer møder de? Hvilke fodspor sætter de? Hvilken rolle har vi som forældre i forhold til, at vores børn bliver klædt godt på til deres færden i det virtuelle rum?

Hvorfor tager yngre medarbejdere ikke selvstændige initiativer – og hvad skal der til for at motivere dem til at tage ansvar i hverdagen? Hvad er baggrunden for, at de har højere sygefravær end ældre medarbejdere – er det fordi de er dovne, eller er der andre ting på spil? Hvilke arbejdspladser er det, de efterspørger? Hvilke former for ledelse efterspørger de? Hvordan får man dem til at arbejde sammen med medarbejdere, der har været i virksomheden i længere tid?

Med afsæt i en introduktion til de generelle kendetegn for ”Generation Y-Z” vil der i oplægget være fokus på, hvordan man som en virksomhed kan rumme såvel elever som nye yngre medarbejdere, der ofte har helt andre forventninger til arbejdslivet, end de medarbejdere der har arbejdet i virksomheden gennem længere tid – herunder hvordan man skaber en virksomhedskultur, hvor generationerne gensidigt udfordrer hinanden.

Oplægget introducerer til den verden man skal navigere i som elev i 3-6.kl. Vi kommer med i gamerrummet, og runder klasseværelset, som i stadig stigende grad opleves som en præstationsarena,. Vi kommer også med omkring spisebordet, hvor mange forældre oplever at skulle håndtere et autoritetstab, og ind i det organiserede fritidsliv, som de stadig yngre vælger fra til fordel for andre aktiviteter

I oplægget, tager afsæt i en undersøgelse blandt 1500 elever i 3-6.kl, samt 750 forældre, vil der blive peget på hvordan vi som voksne kan være med til at skabe flere frikvarterer og øvearenaer i de 9-13-åriges liv, samt hvordan vi kan håndtere oplevede autoritetstab. Faktisk skal der ikke så meget til!

Perspektiver på unge og hverdagsliv i en tid, hvor meget er til forhandling.

Når eleverne får fri fra skole går turen hjem foran skærmen, TV’et bliver tændt, iPod’en er i ørerne og mobilen er inden for rækkevidde – og måske runder de også lige køleskabet.

For fem år siden var dette primært ment som en karikatur af unges fritidsliv – i dag er det virkeligheden for det overvejende flertal. Man bruger mindre tid sammen ”F2F” – face to face – og når man går til fodbold eller spejder er det ikke primært for at være sammen med vennerne – dem kan man jo være sammen med på så mange andre måder.

Hvad betyder det faktum, at ungdomsliv i dag leves i tre rum – det offentlige, private og virtuelle rum – i forhold til syn på og forventninger i forhold til forældre, lærere, undervisning og fritidsaktiviteter – og hvilke konsekvenser har det i forhold til den gruppe af unge, der i forvejen hænger lidt? Det er nogle af de temaer, der vil blive taget under behandling i et oplæg, der har fokus på at stille skarpt på aktuelle udviklingstendenser blandt teenagere og unge, samt give nogle bud på konsekvenserne for de voksne, som de i hverdagen er sammen med – uanset om der er tale om forældre, lærere eller fodboldtræneren.

I overgangen fra grundskolen til gymnasiet oplever eleverne markante forandringer! De får flere lektier & afleveringer, og andelen der har fritidsarbejde fordobles. Mange får også længere transporttid, og mødet med gymnasiet er også mødet med en massiv festkultur, som de færreste er i ”form” til, Endelig forsvinder forældrene ud af ”ligningen”, og eleverne oplever en høj grad af egetansvar i forhold til at lykkes såvel fagligt som socialt. Man kan godt forstå, at en del af dem oplever det som en vanskelig overgang!

Med udgangspunkt undersøgelsen ”Man skal være en succes”, som baserer sig på svar fra ca. 2000 elever fra STX og HHX, vil der i oplægget blive introduceret til elevernes perspektiver på undervisning, fester, venner, forældre, trivsel, fritid og fremtidsforventninger.

Oplægget kan målrettes mod såvel elever som undervisere på de gymnasiale uddannelser.

Et foredrag med perspektiver på den gode voksne!

Med afsæt i en række undersøgelser af unges voksenforventninger og forældreroller, vil der i oplægget blive sat fokus på, hvordan man som forældre, lærere, pædagoger m.v. kan fremstå som en signifikant voksen i børn og unges liv. Hvordan kan man påtage sig funktionen som såvel en relevant samtalepartner som normsætter for børn og unge – samtidig med, at man som voksen også selv oplever, at der er mange ting til forhandling – herunder det forhold at man i nogen udstrækning spiller på den samme kulturelle spilleplade som de unge, man forsøger at være noget for?

Ungdomsklubben blev ”født” dengang de unge hang på gadehjørnet, men det gør de som bekendt ikke længere. Klubberne er nødt til at gentænke klubprojektet, samt sætte ord på hvad det egentlig er, man som klubmedarbejder kan i samværet med børn og unge – og helst i et sprog, som også giver mening uden for klubben.

I foredraget vil der blive sat fokus på, hvilke klubber børn og unge efterspørger, vigtigheden af at formulere et klubpædagogisk DNA, sammenhængen mellem struktur og pædagogik, samt vigtigheden af, at der i klubberne etableres såkaldte ”strukturerede frirum”.

Med afsæt i en kort introduktion til aktuelle ungdomskulturelle strømninger og en række undersøgelser omkring det frivillige B&U-arbejde, sættes der i foredraget fokus på, hvad der gør, at børn og unge melder sig hhv. ind og ud af frivillige organisationer. Foredraget præsenterer de unges forventninger til ledere, aktiviteter m.v., og hvordan man kommer i gang med konkrete fornyelsesprocesser i det frivillige B&U-arbejde – og foredraget indeholder med garanti ingen lette svar

Når kampen eller konkurrencen er i gang, er der ingen tvivl om, hvad der er det vigtigste i livet – at vinde! Men hvis foreningsidrætten ikke skal ”sparkes til hjørne” i ungdomsårerne, må både foreninger og trænere være bevidste om, at ”idrætsarenaen” kun er én blandt mange ”arenaer” i unges liv.

Den organiserede foreningsidræt fylder meget i mange unges liv – faktisk så meget, at foreningsidrætten er den absolut største enkeltarena i unges liv. To ud af tre foreningsaktive unge peger på, at deltagelse i foreningsidræt udgør deres primære fritidsinteresse. Foreningsidrætten er dog hele tiden under pres i forhold til at rekruttere og fastholde unge. Der er konkurrence fra den selvorganiserede idræt, kommercielle udbydere, fritidsarbejde mv. Konkurrencen om de unges frie tid bliver således stadig hårdere, men opgaven med at fastholde unge i foreningsidrætten er på ingen måder håbløs.

Intentionen med oplægget er at klæde ledere- og ungdomstrænere endnu bedre på til opgaven med at skabe gode og udviklende idrætsmiljøer, der er præget af en solid faglighed såvel inden for som uden for banen. Det er nemlig i sådanne miljøer, at vi fastholder nutidens idrætsudøvere og former de fremtidige trænere, der i de kommende årtier skal træne de mange drenge og piger, der også i fremtiden vælger at dyrke idræt i en forening.